MANGLER DU STADIG AT PLANLÆGGE DIN NYTÅRSAFTEN? JEG TAGER TIL MARIENLYST

Du kender det sikkert godt, alle de forventninger til nytårsaften, alle de muligheder. Man venter med at melde sig til i sidste sekund – for mon der var noget bedre. Sådan bliver det ikke i år! For første gang, i mange år, er jeg uden børn og nytårsaften skal derfor fejres med et brag… eller et knald.:-)

Nytårsaften på Marienlyst – med god mad, musik og forhåbentlig en god seng
Min kæreste og jeg har valgt at tage en tur til Marienlyst strand- og badehotel. For dem der ikke kender stedet lader jeg her et par billeder tale – det er et virkelig lækkert sted, fedt indrettet, udsigt og senere i 2017 får de deres helt egen saltvandspool! (øv den ikke er klar til nytår). Nu skal service og mad så testes og sådan en dag er jo oplagt – hotellet er fyldt. (det vil komme et indlæg om dette)

En dyr, men forhåbentlig fed oplevelse – jeg har noget at fejre
Det er ikke nogen billig omgang, så derfor forventer jeg også en del. Både af arrangementet og af de folk der deltager – Vi kommer til at trække gennemsnitsalderen ned. Vi støder garanteret ikke på nogen vi kender, så jeg håber vi møder nogen der er klar til fest! Det vigtigste er at min kæreste og jeg får en oplevelse. Nårh ja og så har jeg noget at fejre. De sidste par år har været mega hårde med 3 børn, skilsmisse, nyt job, stress og start af virksomhed. 2017 bliver det år, hvor jeg kommer til at høste frugten af alt det hårde arbejde – og det er velfortjent.

superior_seaview_09udsigtheader_32_marienlyst_b-v20150803105318

Menu og vine (for jer der er nysgerrige)
Velkomstdrink (Delamotte Champagne) til Dronningens nytårstale! (øv er ikke så vild med champagne)
Æg ”Nouvelle” fyldt med hummermousseline og Baerii Caviar
Hvidvin: Sebastiani Chardonnay, Sonoma County (now we are talking)
Dampet VesterhavsPighvar med Østers,æbler & vild brøndkarse
Hvidvin: Riesling Cuvée Frédéric Emile, Trimbach
Kalveterrine med morkelskum og brioche
Rødvin: Fürst Spätburgunder Pinot Noir
Grillet oksetornedos med Bourgognesauce og fine vinterurter
Rødvin: Hacienda Monasterio, Ribera del Duero
Marienlyst store Nytårsdessert (tror jeg er mæt, men klemmer da lige lidt mere ned)
Dessertvin: Veület Casorzo
Kaffe med avec
Fyrværkeri og 1 glas Nicolas Feuliatte Demi Sec
Natmad
DJ (jeg vil danse danse)

Jeg var lige ved at glemme “hattebaren” den har jeg underligt nok store forventninger til ★★★★★ 🙂

Du kan læse mere om arrangementet og måske har du selv lyst til at tage derop? hvis ja, så gir jeg en drink i baren 🙂

Marienlyst – en nytårsaften jeg for en gangs skyld glæder mig til

Godt nytår

Camilla

Psst. der kommer selvfølgelig et indlæg om aftenen!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *